Sommerfest 12 - Biersted-Folkedanserne

Gå til indhold

Dans ved Bratbjerg Søerne

Biersted Folkedanserforening fik en rigtig hyggelig sommerudflugt til Bratbjerg Søerne. Vejret var perfekt, om end det var varmt at danse, selv om det foregik udendørs. Danseinstruktører Lene og Karsten deltog og havde heldigvis også medbragt musik, så der kunne danses. Og alle var stort set hele tiden på ”dansegulvet”. Til stor fornøjelse for medlemmerne i Biersted var der også tilslutning fra Saltum Folkedansere, og det har allerede ved tidligere lejlighed vist sig, at de to foreningers medlemmer trives godt sammen, hvorfor der er udsigt til flere sammenkomster fremover.

Da deltagerne i sommerudflugten kom til Bratbjerg Søerne, havde bestyrelsen tændt op i grill’erne og dækket borde med blomster fra naturen. Det var næstformand Bjerno Gregersen, der bød velkommen, og straks blev koteletter, bøffer og pølser lagt på grill’erne. Med alt det forskellige tilbehør, vin og øl i glassene var stemningen snart slået an, og et par sange satte også kolorit på måltidet. Derefter blev musikken sluttet til, og et oplagt danselederpar sørgede for, at benene blev rørt før og efter kaffen.

Tilbage til indhold