Tyskland - Biersted-folkedanserne

Gå til indhold

ALTENHOLZER OWERPEDDER

Indtil 1990 foregik venskabsbysamarbejdet mellem Aabybro Kommune og tyske Altenholz udelukkende på officielt plan.

Men i 1990 blev folkedansere fra Biersted, Vedsted og Aabybro, 43 i alt, inviteret til at deltage i et stort folkedanser- og dragttræf i Altenholz og til at vise danske folkedans.

Danserne var indkvarteret privat – primært hos medlemmer af Altenholz’ folkedanserforening Överpedder, og denne indkvarteringsform forblev permanent, efter at Biersted Folkedanserforening som den eneste af foreningerne opretholdt kontakten til Överpedder.

I kraft her af blev der skabt så stærke venskabsbånd, at foreningssamarbejdet er fortsat, efter at Aabybro Kommune blev nedlagt, og den nye Jammerbugt Kommune i 2008 valgte en anden tysk venskabskommune.

I 1992 var Överpedder for første gang på besøg i Biersted, og siden har de to foreninger besøgt hinanden årligt.

De fælles oplevelser har været mange og uforglemmelige – som deltagelse i en høstfest i kirken i Altenholz, udflugter til frilandsmuseum og Dannevirke, og i år 2000 deltagelse i de omfattende Schleswig-Holstein Tage i Kiel med fjernsynstransmission af det kilometerlange optog med folkedansere fra hele Tyskland – og fra Biersted!

Opvisninger og festligt samvær hører til udvekslingen. Og når Altenholz er på besøg i Biersted, er der naturligvis også sørget for gode oplevelser, som tyskerne gemmer i deres mindebog.

I 2011 var Biersted folkedanserne på genbesøg og der kom denne beretning:
12 dansere fra Biersted Folkedanserforening har besøgt foreningens tyske venskabsforening Öwerpedder i Altenholz.
Det blev et hjerteligt gensyn med de tyske venner gennem 20 år, og folkedanserne fra Biersted fik både fornøjelige og interessante oplevelser under besøget. En udflugt gik til slottet i Plön, som for nogle år siden blev købt af en tysk rigmand, en optiker Fielmann, der har restaureret slottet for et svimlende beløb. Med stor pietetsfølelse har han indrettet den enorme bygning, som han har åbnet for publikum samtidig med, at han driver slottet som et uddannelsessted for optikere.
Derudover besøgtes et museum i Plön, og Öwerpedder var vært for en frokost i en restaurant i byen. Om aftenen var der fest i et lokale i tilslutning til kirken i Alternholz, og ud over at lære danskerne flere tyske folkedanse nød gæster og vært en flot opvisning af et dygtigt par i standarddanse.
Biersteds formand, Henning Andersen, takkede værterne for et flot arrangement og indbød til genvisit i Biersted.

Vidste du at:  Vi har et opvisningsteam der laver show 8-10 gange om åretOpvisningsteamet medbringer eget musik anlæg til showsYngste danser er under 50 år gammelVi danser Torsdag aftenVi danser på Biersted skoleAlle bruger deoVi danser i bløde sko. IKKE træskoVi parker lige uden for dørenVi har et højt konditalVi er medlem af DGIVi er med til næste alle legestuer i NordjyllandIngen drikker TheFormanden forkæler musikeren med kaffe & kageVi danser alt fra Polka til Les LanciersDanseprogrammerne er på hjemmesiden før de skal brugesDanseprogrammer for de sidste 10 år er loadet opDanserne har ofte en ønskedans. Den kommer promte efter pausenVi har Danmarks største samling af løsblade loadet opVores generalforsamling overståes på rekort tid, for de gule ærter med tilbehør ikke må blive koldeVi har en Facebook sideVi afholder Nordjyllands største legestue om foråretVi har reglmæssigt danseaftner med naboforeningerneFørste dans er altid en polkaVi danser kun til levende musik

Tilbage til indhold