STAFFANSGILLET
Siden venskabet med folkedanserforeningen Staffansgillet i Skåne indledtes i 1985 har de to foreninger på skift besøgt hinanden stort set hvert år.
Danserne har fra begyndelsen været indkvarteret privat, og flere par har i alle årene haft samme værter. I de første år var svenske og danske børn med deres forældre på de årlige træf, og da børnene blev unge, opstod der kærlighed over Sundet – og dermed ud over varige venskaber også familiære relationer.
Ofte er turene til Skåne foregået i bus, andre gange i privatbiler, men altid vægtes det sociale samvær højt på turene, ligesom der fra såvel svensk som dansk side gøres meget ud af fælles dans og gode oplevelser.
Vi har i Staffanstorp spist spetkake, danset om majstang, oplevet buskspel, deltaget i Schottislopp, cyklet på Hven og har kvitteret med ture til Bulbjerg, romantisk samvær i Birkelses herregårdshave, ture til Rebild og Rhododendronpark og ikke mindst med dansk mad og hygge, som vore svenske venner sætter stor pris på.
Og Staffansgillet besøgte Biersted folkedanserne i weekenden 17 - 19. april 2009. Det kom der denne beretning ud af