Messe og gratis dans
Biersted Folkedanserforening havde slået sig sammen med Saltum Folkedanser- og Spillemandsforening om en stand på Jammerbugt Kommunes kulturmesse i Messecenter Nord i Pandrup. Forskelligt udstillingsmateriale var fremlagt samtidig med, at der blev kørt en film fra en træningsaften fælles for de to foreninger, og en film fra en træning på Biersteds opvisningshold. Under ledelse af Lene og Karsten Christensen dansede folkedanserne to gange i messens ”ballroom” – også med de messedeltagere, der havde lyst at prøve folkedans. Forhåbentlig fik nogle af messens gæster lyst til at stifte nærmere bekendtskab med folkedans, og det får de god mulighed for, da de kan danse gratis i Biersted Folkedanserforening de tre første torsdage i marts måned på Biersted Skole kl. 19.00. Altså første gang på torsdag den 7. marts.
- Svenske kursus 11