Forårsfest 2020
Forårsfesten 20202
Fredag den 6 marts 2020 afholdt Biersted Folkedanserforening & Saltum Folkedanser- og spillemandsforening den traditionelle forårsfest i Nolshallen (Saltumhallen)
Det store forarbejde blev rigeligt belønnet; Vi var ca. 120 dansere på gulvet det meste af aftenen.
Som ved alle andre fester, var der rig mulighed for at stille sulten. Sildebord til at lægge bunden, derefter højt belagt smørrebrød og senere intet mindre end
Nordjyllands største kagebord til afslutning. (Der skal lyde en stor tak til "kagekonerne" for deres indsats på kageområdet)
Danselederne Lene og Karsten havde igen i år sammensat et program med danse fra hele Danmark; der var alt hvad hjertet kunne begære - rolige danse, heftige danse,
elegante danse og et par pølske danse. Musikken blev leveret af et af Danmarks mest rutinerede og velspillende Gammeldans-orkestre - Nielsen-Banden - som også mestrer
kunsten at spille til folkedans med instruktion.