Kursus i ”svensk gammeldans” for spillemænd og dansere
Biersted-folkedanserne inviterede til ”svenske kursus” lørdag d. 19/3 2011 kl. 9,00-18,00 i Mediecentret i Åbybro
Der blev afsluttet med Legestue fra kl 19 – 23
Vi syntes, at det er for længe siden, at der har været en grundig ”rundtur” i svensk dans og musik. Derfor havde vi inviteret svenske musikere og en leder til at komme til Åbybro for at give undervisning til henholdsvis dansere og spillemænd.
Kurset var delt i to kurser: Eet for spillemænd, der ville spille! Eet for dansere, der ville danse!
Spillemænd
Kurset var for nodespillende spillemænd der er ”hjemme” på deres instrument og med lyst til at lære at spille med det ”svenske tag”. Der blev hovedsageligt undervist i Gammeldans; Hambo, Schottish og lignende svenske specialiteter
Har du aldrig undret dig over, hvad forskellen er på Hambo & Polska? -Og hvad er det korrekte tempo? - Og hvad kan det bruges til?
Hvad er forskellen på Polka & Snoa? -Og hvorfor er svenskerne gale med snoa?
Er svensk schottish det samme som dansk schottish?
Hvad ved svenskerne om Hopsa? Det er trods alt en dansk specialitet
Hvad er Svenske vals?
Hvis du kender svarene på disse spørgsmål så kom alligevel, det bliver lærerigt og en oplevelse
Vi vil ikke bruge tiden på at lære 4 melodier udenad, så noderne til kurset frigives ca. 14 dage før kursets start på www.biersted-folkedanserne.dk. Det giver rimelig tid til forberedelse.
Sven-Åke Stark har en solid baggrund som spillemand / underviser og vil i løbet af kursusdagen øse ud af kundskaberne, så vi kan få en grundlæggende forståelse og et knowhow til at kunne spille de svenske danse så medrivende, at det bliver svært for danserne at modstå fristelsen til at danse
Dansere
Formålet med dansekurset er at lære den ”svenske gammeldans” som den benyttes i dag. Samt at give lyst og inspiration til at danse andre danse end de traditionelle danske.
Kursets indhold bliver en blanding af nye/gamle svenske danse, de forskellige trin og glæden ved at danse.
Danseinstruktøren medbringer egen spillemand, og det bliver en undervisningsdag, hvor du får sved på panden, får lært noget nyt og får afprøvet svensk gammeldans.
Legestue fra kl 19 - 23
Første halvdel af legestuen vil være svenske danse under ledelse af vores instruktør i svenske dans
Anden halvdel vil være alm. legestue under ledelse af Jonna Hansen
Program:
9.30 - 12.00: Engelska, Hambo, Scottis/Reinlender
13.00 - 15.30: Långdans, Polska, Slangpolska, Kadrilj
15.45 - 18.00: Vals, Polka, repetition